Fettuccine di Pesto alla genovese
onsdag den 21. januar 2009
Ingredienser
500g Frisk Fettuccine
2-3 bundt basilikum
(afhængig af størelsen)
150 ml olivenolie
2 fed hvidløg, fint hakket
80 g Pinjekerner
50 g hård revet ost
(fx Parmigiano Reggiano,
Grana Padano,
Pecorino Sardo,
Pecorino Romanoeller
Parmesan)
½ tsk salt (groft)
Pesto (“pestare” oversat “at knuse”) er en dip/sovs som serveres kold til bl.a. pasta eller brød. Den mest kendte pesto er ”Pesto alla genovese” stammende fra Genova/Genua en by i Norditalien. Basilikum er en af hovedingredienserne blandet med olivenolie, pinjekerner, ost og hvidløg.Fettuccine er en type af pasta bestående af æg og hvedemel. Den købes frisk, men tørre udgaver fås også.
Basilikumbladene plukkes og vaskes. Osten rives på et fint rivejern (køb aldrig denne type ost færdig revet).Pinjekernerne, hvidløg og salt knuses sammen med basilikumbladene i en morser. Tilsæt osten og rør langsomt olivenolien i indtil konsistensen er passende. En blender kan bruges til denne procedure. Inden pestoen serveres, blandes 2-4 spsk. kogende vand fra nudlerne i.Frisk fettuccine koges ca. 3-4 minutter. Rør pestoen i nudlerne inden disse serveres eller server pestoen som sovs i en skål.
Nationalitet: Italien
0 kommentarer:
Send en kommentar