Saltkartofler med Allioli

torsdag den 29. januar 2009

Saltkartofler med Allioli “Patatas Allioli"
Ingredienser

500g babykartofler
Groft salt

Til Allioli
4 pasteuriserede æggeblommer
saft fra en citron
3 fed hvidløg
¼ kop olivenolie


“Aioli” eller “Alioli” stammer fra ordene (alh - hvidløg) og (oli - olie). Det er en sauce/dip som serveres til kartofler, rejer og andre tapas. Hovedbestanddele er hvidløg, olie og æggeblommer. Den traditionelle spanske Alioli indeholder dog ingen æggeblommer.

Tilberedning af Allioli: Hvidløg presses med en hvidløgspresse og kommes i en skål. Tilsæt æggeblommerne og pisk med en elektrisk håndmikser blandingen skummet. Tilsæt olivenolien, i en tynd stråle, mens håndmikseren kører. Tilsæt derefter citronsaften mens håndmikseren kører. Kom lidt salt i og pisk saucen godt sammen.
Kog kartoflerne i ca. 10 minutter afhængig af størrelsen. Hæld vandet fra og drys lidt groft salt over kartoflerne. Kartoflerne kan vendes i saucen eller Allioli serveres som dip til kartoflerne.

Tip: Det er vigtig at æggeblommerne er pasteuriserede, da blommerne ikke opvarmes ved denne ret og evt. salmonella kan forekomme ved brug af rå æg. Haves ikke pasteuriserede æggeblommer, kan dette erstattes med salatmajonæse.

Nationalitet: Spanien

0 kommentarer:

Send en kommentar

  © Blogger template On The Road by Ourblogtemplates.com 2009

Back to TOP