Sojasauce

mandag den 2. marts 2009

Sojasauce

Sojasauce er en asiatisk kryddersauce, bestående af vand, sojabønner og salt. Derudover er der tilsat forskellige ingredienser afhængig af oprindelse og kvalitet. Kvaliteten kan variere meget fra sojasauce til sojasauce. Sojasauce fremstilles ved fermentering, og kan tage fra uger til måneder og op til et år. Industrialiseringen har gjort det muligt, at fremstille sojasauce i løbet af et par dage. Dette går dog ud over kvaliteten. De billige sojasaucer indeholder også mange tilsætningsstoffer og farvestoffer til at øge holdbarheden. Gå altid efter den traditionel fremstillet sojasauce og se på varedeklarationen. Er hovedbestanddelen ikke soja og er der mange tilsætningsstoffer, så er kvaliteten ikke god. At købe en sojasauce, er som at købe en god rødvin. Gå ikke efter den billigste.
Oprindelsen har også betydning på sojasaucens smag.

Japansk sojasauce
Er tynd og har en brunlig transparent kulør. Oftest fremstillet på traditionel vis og indeholder ikke andet end hovedbestanddele. Er neutral i smag og egnet til krydring af asiatiske retter. Den mest kendte japanske sojasauce er ”Kikkoman”.

Kinesisk sojasauce
Den tynde kinesiske sojasauce er mere saltet end den japanske og indeholder diverse tilsætningsstoffer.

Den tykke kinesiske sojasauce er mørk og sødlig. Indeholder karamelliseret sukker og diverse tilsætningsstoffer. Kan være saltet. Egnet til krydring af kinesiske retter som fx. Stegte nudler og chop suey.

Indonesisk sojasauce
I Indonesien er sojasauce kendt som ”kecap” eller ”ketjap”
Kecap asin: Saltet lys sojasauce, minder om den kinesiske soja.
Kecap manis: Meget sød og tyk sojasauce tilsat palmesukker eller andet sirup.
Billede 1: Venstre; sød tyk soja, Højre; tynd lys japansk soja
Billede 2: Lys tynd japansk soja
Billede 3: Tyk mørk kinesisk soja

Send en kommentar

  © Blogger template On The Road by Ourblogtemplates.com 2009

Back to TOP