Kenyansk gryderet
lørdag den 31. januar 2009
Ingredienser
1Kg oksekød skåret ud i tern
1-2 løg hakket i små tern
Ca. 30g frisk ingefærrod
1-2 frisk chili (antal efter smag og behag)
2-3 fed hvidløg
2 tomater
1 bundt frisk koriander
1 tsk. stødt koriander
½ tsk. kryddernelliker
½ tsk. spidskommen
3 kardemommekapsler
1 stykke hel kanel på 10 cm
Hak ingefærrod og hvidløg i små stykker. Skær chilien ud i mindre stykker og fjern evt. kernerne. Steg kødet i noget olie. Når kødet er brunt, tilføjes det hakkede løg, hvidløg, ingefærrod og chili. Skær tomaterne ud i små tern og kom det i gryden med kødet. Knus kryddernellikerne og kardemommekapslerne i en morter og kom det i gryden sammen med stødt koriander spidskommen og kanel. Når tomaterne er udkogt tilføjes lidt vand så der dannes en sovs. Lad retten koge i ca. 1 time på lavt blus til kødet er mørt. Hak den friske koriander, som tilsættes retten inden den serveres.Serveres sammen med Ugali (se opskrift på Ugali)
Tip: Der kan kommes grønsager i retten hvis dette ønskes. Typisk i Kenya er at tilføje “collard greens” som dog er svært at få fat i herhjemme.
Nationalitet: Afrika, Kenya
0 kommentarer:
Send en kommentar